Chica i Costa Rica: Fødselsdag og uafhængighed

De sidste små to uger har vi haft spansk klasser - jeg har haft eftermiddagsklassen fra kl 13.30 -17.30 så det betød at jeg fik sover lidt og slappet af om morgenen og brugte de sidste af dagen på spansk timer.
Vi prøvede dog at udnytte vores morgener og sammen med en tysk pige, Caro og en østrigsk pige, Elisabeth, prøvede vi at komme ud og se en sommerfuglehave, som skulle ligge i San Jose. Det viste sig dog at være et større projekt end vi først troede, og vi endte med aldrig at finde sommerfuglehaven - for så var det blevet tid til vores spansktime. Men det endte da med at vi fik set lidt af San Jose by og nogle områder vi ikke havde befundet os i tidligere.

Gadebilleder af San Jose:

Efter en masse dage fyldt med spansk, havde vi vores sidste spansktime i lørdags (d.12/9) - efter timen havde vi en internationalmiddag, hvor man kunne have medbragt noget mad hjemmefra ens eget land som en repræsentation af landet. Vi var måske ikke så godt repræsenteret af os danskere, men vi havde da fået nogle danske småkager og remulade på bordet - så det vigtigste var nok dækket ind.

Efter middagen blev vi kørt op til en bar i bjergene, hvor vi holdt vores afskedsfest inden alle os frivillige skulle splittes ud i hele Costa Rica og starte på vores projekter.

Søndag fik jeg slappet af ovenpå gårsdagens bytur - om aftenen var jeg dog ude og spise med Cathrine, en af de andre danske frivillige, får at fejre min kommende fødselsdag. Jeg fik fine armbånd og chokolade af Cathrine og Karina, de to andre danske piger her, som havde været så søde at købe en fødselsdagsgave til mig. Karina var dog flyttet til sit nye projekt så hun kunne ikke være med til fejring, men Cathrine tog med tilbage til min værtsfamilie, som havde købt en fin kage. Så søndag aften (eller på min faktiske fødselsdag i Danmark) fik jeg spansk fødselsdagssang og kage.

Meget fin (og stor) kage som de havde købt til mig

SÅ BLEV DET MIN RIGTIGE FØDSELSDAG - 20 år - min 2. runde fødselsdag - den første på andet end dansk jord.

Jeg var jo så heldig at d. 15. september i Costa Rica er deres uafhængighedsdag, men da nyheden om uafhængigheden allerede ramte Costa Rica d. 14, fejrer de faktisk deres uafhængighed i 2 dage (måske bare som en grund til at feste en ekstra dag...). Derfor blev jeg vækket med parade lige ude foran døren om morgenen på min fødselsdag.

Alle skolerne laver en parade dagen før uafhængighedsdagen

Min fødselsdag var også dagen, hvor jeg skulle flytte over til min nye og permanente værtsfamilie. Men da min nye værtsmor først kom hjem om formiddagen, kunne jeg nå ud og have en fødselsdagsfrokost, med min nu, gamle værtsfamilie. Efter frokosten fik jeg puttet alle mine ting i bilen og blev kørt af min værtsmor mod Barva, Herredia, som er der jeg skal bo resten af året.

Min gamle værtsmors familie bor nemlig i Herredia og hver mandag tager hun til malertimer sammen med sin familie, så hun skulle alligevel den vej. Inden jeg blev sat af ved min nye værtsfamilie, kunne jeg da lige nå at være med til at male lidt - det var min gamle værtsmors kusines hus, som vi befandt os i, og det viste sig at kusinens søn også havde fødselsdag samme dag som mig. Så jeg kunne da lige få endnu en fødselsdagssang med på vejen.

Malertime

Så var der mere sang og mere kage

D. 14 fejrer de også uafhængigheden med lys, d. 14 september i Costa Rica kaldes derfor også dia de la luz (lysets dag) - dette fejres ved at alle mødes med små lanterner, som de selv har lavet og der holdes taler og synges sange. Det skulle jeg da også lige nå at se, inden vi tog videre til den nye værtsfamilie, så da vi var færdige med at male, begav vi os ned til parken i byen Herredia, for at se alle lanternerne.

Efter vi havde hørt lidt taler og sange, måtte vi hellere tage imod den nye værtsfamilie. De bor i Barva, som er en lille by uden for Herredia. Herredia ligger også i den centrale dal, ligesom San Jose, så 40 minutters transport ca, og så kan jeg befinde mig i San Jose.

Min nye værtsfamilie er en enlig mor med to døtre, hvor den ene skal afsted til England i 2016 med samme organisation som mig. Det er den yngste der skal afsted og hun er 25 - så det er allesammen voksne børn. Moren har også en søn, som selv har et barn, så han bor ikke hjemme mere. Det virker dog til at de allesammen opholder her sig ret tit, og selv faren som ikke bor her mere, har næsten været på besøg hver dag.

Da vi kom om aftenen, fik jeg aftensmad og så viste det sig, at de også havde købt en kage og en lille gave. Jeg fik en trøje, hvorpå der står "Pura Vida", som er costa ricansk slang, som de bruger meget herover. Egentlig betyder det bare "slap af, tag det roligt."

Mere kage - tror jeg fik dækket mit behov for kage godt den dag.

Det var så slutningen på min fødselsdag - men fejringen stoppede ikke der jo! Dagen efter var det officielt uafhængighedsdagen for Costa Rica og det skulle fejres - med en endnu større parade!

Cathrine bor sammen med en anden frivillig fra Tyskland, og de skulle sammen med deres værtsfamilie op og se parade og hygge på en restaurant som familien ejer. Den tyske frivillige, Fritze, havde inviteret en anden tysk frivillig, Emily, med op og se parade og så blev jeg også inviteret med.

Vi kørte kl. 9 om morgenen til Bélen, som er en anden lille by i området Santa Ana, hvor værtsfamiliens restaurant lå.

Først så vi paraden da vi kom derop, som var startet halv ni, men den sluttede først kl 11 så vi kunne sagtens nå at se masser af parade (dette var en af de mindste parader der var...). Efter paraden tog vi med tilbage til familiens restaurant og fik noget frokost og nogle drinks.

Billeder af paraden: