Turen gik videre, og vi tog en 4 timers køretur sydpå ned til en by, som hed Uvita, som skulle være et godt sted til at se hvaler.
Et billede fra køreturen - vi blev budt velkommen af flot jungle og palmer.
Cathrine kører, Fritzi var vejviser og DJ på forsædet og mig og Emily nød turen på bagsædet i bilen.
Vi ankom til Uvita efter en ca. 4 timers køretur. Vi havde fået anbefalet et hostel fra en frivillig, som allerede havde været i Costa Rica i noget tid - en anbefaling, der viste sig at være det hele værd.
Man skulle køre op af en meget lille vej, hvor man kom til en parkeringsplads, så vi kunne få parkeret bilen. Så skulle man gå et lille stykke op af en vej, og så kom man til hostellet - som lå midt inde i junglen. Selve hostellet var bygget af træ, og det hele var meget åbent og fint. På førstesalen var der køkken så man selv kunne lave mad og på andensalen lå værelserne. Andensalen havde også en meget stor og åben terrasse, så man kunne sidde og nyde junglen.
Udsigt fra terressen.
Da vi var kørt tideligt, havde vi masser af tid allerede den første dag, til at udforske området. Ejerne var der ikke for tiden, så det var to tyskere, som havde fået lov til at passe hostellet for en tid. De fortalte os, at man kunne tage en længere gåtur, og komme ud til en flod, som havde nogle små pools, man kunne svømme i. Det skulle dog være lidt kompliceret at finde - men vi fik pakket ud og tog afsted for at finde denne her flod.
Man skulle først igennem en bambus skov - som havde virkelig høje bambus!
Så skulle vi krydse to floder (den ene havde en bro - det havde den anden ikke så der måtte vi bogstavelig talt krydse floden)
Her var den flod som vi kunne bade i - det var et virkelig flot område, dog var strømmen lidt stærkere end vi lige havde regnet med, så man skulle passe lidt på når man svømmede.
Glade og tilfredse efter både at have fundet floden og badet i den.
(Fritzi, mig og Emily)
Vi havde tidligere på dagen handlet ind til aftensmad, som vi kunne lave i køkkenet. Så da vi kom tilbage fra floden fik vi lavet noget aftensmad og ellers bare slappet af efter en lang dag (vi var kørt allerede kl. 6 om morgenen...)
Lækker aftensmad som vi med glæde spiste efter en lang dag.
Dagen efter havde vi meldt os på en hvaltur, så vi kunne komme ud og se hvaler. Den startede allerede kl. 8.30 - så vi måtte igen tideligt op. Da vi havde bil kunne vi heldigvis nemt køre til stranden, hvor alle hvalturene var. Vi var en gruppe på ca. 30 mennesker, som kom ud i en båd og sejlede omkring 4 timer. På turen så vi noget af kysten, nogle huler (som man kunne sejle ind i, når det var for højvande), vi afsluttede turen med at bade midt ude i havet - OG SÅ BLEV DER SELVFØLGELIG SET HVALER. Alle på båden var meget glade og spændte, da der pludselig blev peget og råbt - så kigger vi og hvalen hopper op af vandet og lander bagover (ligesom man ser det i fjernsynet) - vi så også dens finne og ryg et par gange igen - så jeg var mere end tilfreds.
Stranden som hvalturene startede og sluttede på (efter turen havde jeg da også tid til lige at svømme lidt i vandet)
Da turen var færdig tog vi tilbage til vores hostel, for det lå lige ved siden af et vandfald, som man også kunne svømme i. Fem minutters gang og vi lå og badede nedenfor et vandfald. Selvom gåturen dagen før havde været spændende, var vandfaldet næsten bedre, for vandet var roligere, så man kunne ligge og slappe af og nyde naturen.
Sidste aften spiste vi på hostellet igen og slappede bare af efter en oplevelsesrig dag. Søndag stod vi tideligt op (vi havde taget fredag fri, så vi havde bedre til at være i Uvita) og kørte de 4 timer tilbage til Central Valley, hvor vi bor.
Jeg havde måttet leve en hel weekend uden min telefon (så når de andre sad og skrev på deres telefoner om aftenen, havde jeg virkelig lært at sidde og meditere og tage naturen ind) - men jeg kunne nu godt bruge en telefon alligevel. Så da jeg kom hjem og fortalte min værtsfamilie og min stakkels telefons skæbne, tog hele familien på tur til indkøbscentret, for at finde en ny telefon til mig. Jeg ville gerne have en smartphone igen, så jeg bedre kunne kommunikere med dem derhjemme - så jeg bad pænt om "den billigste smartphone de havde". Og det fik jeg. Så med en telefon igen, kunne jeg afslutte weekenden godt.
Mandag var det Dia de las culturas (kulturens dag) på den skole, hvor jeg arbejder. Nogle af børnene optrådte med en dans og nogle var blevet bedt om at lave oplæg om forskellige lande. Da de havde mig, som faktisk kom fra et andet land, var jeg også blevet bedt om at snakke lidt om Danmark. Så foran hele skolen, alle lærerne og nogle forældre kunne jeg da prøve at fortælle lidt om, hvor jeg kommer fra (på engelsk heldigvis - ikke på spansk). Som tak fik alle os der havde fremlagt en pose med en småkage for hvert land der var blevet præsenteret (og der var kommet glasur på småkagerne, der var lavet som hvert lands flag).
Tirsdag skulle 3. klasse på tur til planetariumet i San Jose, og jeg var pænt blevet spurgt om jeg ville med - hvilket jeg meget gerne ville. Så jeg fik også en tur på planetarium og set film i den specielle biograf de altid har (og lært lidt om planeter på spansk).
Så alt i alt går det stadig meget godt herover (også selvom jeg går rundt og smider mine telefoner væk).
Kys og kram
Ida
Hej Ida
SvarSletDejligt at høre dine fortællinger og at du bare trives :-)
Havde jo hørt det med telefonen fra din mor, men ikke hørt at du selvfølgelig er så velopdragen, at du tænker på at tage dit skrald (æbleskrog) med dig - før du tænker på telefon! LMAO
Hyg fortsat - knus Tove