De første dage

Så har jeg haft de første par dage på orienteringsseminar, hvor jeg mødte de andre frivillige, som også skal være her. Vi er 4 danskere, 2 svenskere, nogle fra Schweiz, Østrig, USA, Taiwan England, Finland og så en hel masse tyskere.. omkring 25 faktisk. Det viser sig at den tyske stat giver penge til unge, så de kan komme ud og arbejde som frivillige - så hvis jeg vil, er der stor mulighed for at jeg kan øve mit tyske...
Den første dag, fik vi en rundtur i down-town San Jose, så vi kunne lære byen lidt at kende.

Her er udsigt over San Jose, hvor jeg tager bussen indtil hverdag 

Her er togskinnerne midt i det hele, og man går bare hen over dem eller langs dem (Ja, jeg har krydset mens man kunne se toget komme kørende mod en...)

Bag træet, selvom det er lidt svært at se, er der et stykke af Berlinmuren, som Costa Rica har fået.

Sådan ser gågaden i San Jose ud - den er ikke så stor, men meget fin. 

Vi har også fået en masse information omkring landet og hvordan tingene fungerer herover. Den første dag tog min værtsbror med mig, og vi blev kørt ind til kontoret, hvor vi skulle mødes - så der kunne jeg let finde vej. Dagen efter skulle vi mødes ved nogle andre kontorer, så min værtsmor kørte mig derind, og viste mig hvor jeg skulle stå af og på bussen henne, så jeg selv kunne tage den hjem. Intet problem, tænker jeg. Det virkede let. Det bliver så mindre let, da det var mørkt om aftenen, og det viste sig at der var mere end et busstoppested... Jeg måtte lidt forvirret ringe til min værtsfamilie, og få dem til at guide mig til den rigtige bus. I køen til bussen vælger en sød mand i køen så at henvende sig til mig ved at kalde mig "nieve", hvilket betyder sne... Så fik jeg lige min tro omkring at jeg måske havde fået lidt farve ødelagt... Men jeg kom på bussen og vidste at jeg havde ca. en halv times kørsel, og så ville min værtsbror hente mig ved stoppestedet. Men ved et af stoppestederne, står alle ud af bussen, smart som jeg er, går jeg i panik og tror at vi er nået det sidste stoppested, og jeg har misset det rigtige - derfor vælger jeg at gå ud af bussen også... Det rigtige stoppested var heldigvis en gade længere henne, og efter jeg spurgte en mand på gaden, fandt jeg det rigtige stoppested og min værtsbror - jeg blev mødt med kys og kram og hele familien var lykkelig for at jeg havde formået at finde hjem, og ikke ende i ghettoen, som var et af de næste stop.... (jeg fik dog også at vide, at de ikke var så bekymrede fordi, jeg var europæer - det havde været noget andet, hvis jeg var amerikaner). 

Dagen efter havde vi også vores orienteringsseminar, og efterfølgende havde de lejet den øverste sal på en bar, så vi alle kunne tage ud og få en øl, hvilket var rigtig fint. De havde også givet os søndagen fri - måske så man lige kunne komme dagen før. 

Idag (søndag) har jeg været med min værtsfamilie en en by udenfor San Jose, som hedder Herredia. De har en maskefestival, hvor de går rundt i byen, spiller musik og der er store figurer med masker. Folk har også selv masker på og så går de rundt med oppustede griseblærer, som de slår hinanden med... Så min største frygt var selvfølgelig at blive slået af en klam, lugtende griseblærer af et fremmed menneske med en maske på. 

Folk som står i paraden og de store figurer i baggrunden

Hele gaden var fyldt med mennesker, som dansede rundt i gaden

De klædte sig ud med masker og så er det griseblærerne som de holder (...)

Efter festivalen tog vi over til min værtsmors forældre og fik frokost. Hendes far havde været i København og havde også en ven, som havde været underviser på Århus universitet - så vi blev bare gode venner. Han fortalte mig også, at det var godt, hvis jeg spiste salat, fordi så kunne jeg blive ældre end ham - og han var 90 år - så nu tror jeg da nok, at jeg skal til at spise salat. 

Vi har orientering indtil på tirsdag og så skal vi til at have spansktimer de næste to uger inden vi skal ud på vores projekter. 

Knus Ida 

Goddag Costa Rica

Så kom jeg endelig til Costa Rica efter næsten 24 timer på vejen. Resten af flyveturene gik uden problemer, jeg fik min bagage som jeg skulle og landede til tiden - så det hele var perfekt. Jeg blev hentet i lufthavnen af en fra ACI Costa Rica (som er en del af den organisation jeg er afsted med) og fik at vide at min værtsbror ville komme og hente mig i lufthavnen - det var lidt lidt af en overraskelse da jeg ikke vidste at jeg skulle overnatte ved en værtsfamilie allerede fra starten. Men jeg blev hentet af min værtsbror, Alfonso (eller Poncho, som han åbenbart bliver kaldt). Hans forældre sov da vi kom til huset ved en ti- tiden i går aftes så dem mødte jeg først her til morgen. Min værtsmor er rigtig sød og er meget opsat på at lære mig spansk - jeg har allerede fået af vide at jeg vil snakke flydende spansk indenfor en uge (det ved jeg nu ikke om jeg helt tror på...) Min værtsfar er en lille og meget stille mand som bare går lidt rundt i huset uden at sige så meget. Men hele familien er meget søde og imødekommende.
Så blev jeg hertil morgen vist rundt i kvartet af Poncho og fik set udsigten ud over San Jose.
Efter det var jeg med forældrene ude og handle og moren købte alle de frugter jeg ikke kendte - så jeg   kan lære dem at kende. De spiser og drikker juice af mange nye og underlige frugter men indtil videre smager det hele godt. Fik en speciel juice til morgenmad det skulle være godt for kroppen - så håber på at blive meget sund herover.
Imorgen begynder intro-ugen og jeg skal møde de andre frivillige så det bliver spændende.

Ida

Farvel Danmark

Så er jeg kommet afsted og sidder i en terminal i Paris og venter på mit fly videre til Panama City. Lige nu er der ca. 2 1/2 time til at mit næste fly letter.
Jeg har haft en god og hurtig flytur til Paris, med en sød siddemakker i flyet, der valgte at sætte ørepropper i ørerne og stirre ud af vinduet under hele turen. Vi hyggede os.
Så kom jeg til Paris og skulle skifte til en anden terminal. Det kræver åbenbart en tur med shuttlebus - dette var dog ikke helt så let desværre. Jeg spurgte derfor damen ved shuttlebussen om hjælp til hvordan jeg præcis kom videre, da den shuttlebus jeg stod ved, slet ikke kørte til min terminal :(
Hun var en hjæpsom fransk dame, og når man snakkede engelsk til hende nikkede hun forstående og svarede på fransk... Men jeg fandt vejen til den rigtige shuttlebus og den rigtige terminal. På den korte bustur blev jeg venner med en sød ældre dansk mand, som var flyttet til Canada, og skulle hjemad. Han fortalte mig glad at hans bedste ferie nogensinde havde været i Costa Rica (wuhu!)
Så nu sidder jeg fyldt med mad og kakao og venter på en 11 timers flyvetur forude... og så mere ventetid.. og så en flyvetur mere - og så skulle jeg meget gerne befinde mig i Costa Rica! (Yeeees)

Kys og kram
Ida