Jul og nytår

Cathrine og jeg tog hjem fra La Fortuna den 22. december, så vi kunne være hjemme til jul sammen med vores værtsfamilier.
Julen gik meget stille og roligt - d. 23 lavede vi ikke så meget, og jeg slappede bare af efter 4 hårde dage på tur.
D. 24 tog vi om formiddagen ud og købte de sidste julegaver (Og jeg fik lov til at vælge en trøje og et par bukser, som min værtsmor købte til mig i julegave). Efter flere timer med at købe julegaver tog vi ud og spiste frokost og så tog vi hjem igen. Vi slappede af det meste af eftermiddagen og alle fik pakket deres julegaver ind. Hen af aftenen tog jeg med mine to værtssøstre, Sofia og Julia, hjem til deres tante for at sige god jul. Efter det tog vi hen til en dame, som havde arbejdet i huset som min værtsmor da hun var barn, for også at sige god jul.
Da vi kom hjem igen var maden næsten klar og så begyndte juleaften. Vi spiste først kl. 10 om aftenen, så det var meget anderledes, når vi i Danmark allerede starter med at fejre juleaften hen af eftermiddagen.
Flere i min familie er ikke så vilde med tamales, som ellers er det man  spiser til jul, så vi fik kød, salat og kartofler, så maden mindede lidt mere om et dansk julemåltid.
Da vi havde spist kom min værtsbror, Daniel, med hans kæreste Gabriella og deres datter Jimena og fik dessert sammen med os. Desserten bestod af en kage - så jeg kunne da godt savne lidt noget risalamande og en ekstra gave ;)
Efter maden var klokken også blevet 11 og Jimena var vist også ved at blive lidt utålmodig og ville gerne have gaver - det var helt underligt at gå direkte fra desserten og så til at pakke gaver op - der manglede der også lige en dansen om juletræ før man er klar til at pakke gaver op.
Jeg fik det tøj, som jeg selv havde valgt tidligere i gave, så fik jeg øreringe og et armbånd af Julia, en bluse og natbukser af Sofia og så fik jeg en malebog og farveblyanter som en overraskelsesgave - hvilket jeg var meget glad for. Jeg havde selv malet et billede af Odense til dem, som jeg også tror de blev rigtig glade for (det står ihvertfald inde i stuen nu).
Klokken var også endt med at blive 1 om natten inden vi var færdige, og så var alle også trætte og klar til at gå i seng.
D. 25 tog jeg så med min gamle værtsfamilie op i bjergene der ligger her i Heredia, hvor hele deres familie kom til frokost og eftermiddagskaffe. Så om eftermiddagen tog vi tilbage igen, efter en meget rolig og afslappet dag.
D. 26 skulle jeg så tideligt op igen for at nå bussen, da jeg skulle på en ny tur. Cathrine og jeg tog bussen kl. 6.30 om morgenen og havde en 4 timer lang bustur foran os, inden vi nåede Monteverde.
Vi kom til Monteverde allerede om formiddagen og vi tjekket ind på vores hostel. Vi havde i forvejen bestilt et hostel, da juleferien er højsæson her i Costa Rica og alt er booket, men de havde lavet en fejl og havde derfor ikke plads til os alligevel... Det havde de sendt en mail om, da vi var i La Fortuna. Så jeg havde spurgt om de ikke kunne finde noget andet til os, og de havde de så. Da vi kom til Monteverde tjekkede vi derfor ind på "Mi Casa Tica", som også var den eneste information vi havde om stedet. Det viste sig at være et hus, som dem der ejede lejede værelser ud fra. Alle værelser var fyldt mens vi var der, og ejeren, Lily, valgte derfor at sove på deres sofa. Hun var virkelig sød og hjælpsom og hjalp os med at booke de ture vi gerne ville på, når vi kom med en guidebog og pegede på et billede og sagde: "Der vil vi gerne hen". Så sagde Lily bare: "Okay, så skal i på denne her tur."
Hun stod også op og lavede morgenmad klar til dem der boede på hostelet, når det passede os, så vi kunne ikke have bedt om et bedre sted at bo.
Så første dag fik vi tjekket ind og booket de ture vi gerne ville. Vi havde booket en nattur til om aftenen, hvor vi skulle ud i junglen om natten og se på dyr. Vi havde dog ikke planer ellers den dag, så vi fik noget frokost og fandt derefter en lille cafe, hvor vi kunne spille noget jule-yatzi (som Cathrine havde fået i en pakke fra sin mor).
Så var vi også klar til at tage på nattur (eller den begyndte kl. 6, men der er det jo allerede mørkt herover) efter at have haft en afslappet dag.

Alle fik deres egen lommelygte og så gik vi på tur i junglen.

Lidt svært at se, men en frø vi så på en træstamme.

Der var også fugleedderkopper, som vores guide pænt fik lokket frem til os.

Vandrenepinde fik vi også set.

En rødøjet frø, som skulle være noget der er meget populært at se.

Vores guide - som var virkelig god til at finde dyr til os.

Vi så også en grøn Viper-slange - som var virkelig tæt på os... Flere om dagen bliver bidt af den, men heldigvis var der kun 2 på et år, som så er døde af et bid.

Næste morgen havde vi booket en tur, hvor vi skulle ud og zipline. I Monteverde har de den længste zipline i Latin Amerika, så det skulle vi selvfølgelig prøve. Det bestod af normal ziplining, hvor vi sad fast i en snor ligesom, hvis man sidder på en stol, og så kørte vi igennem træerne. Den længste zipline i Latin Amerika er på ca. 2 km - og den gør man ikke bare normalt - den gør man "Superman"-style. Så man bliver spændt fast i ryggen, så man har hovedet nedad mod jorden, og så kører man ellers ca. 2 km i 200 meters højde. 

Til sidst efter alt zipliningen sluttede vi af med en Tarzan-swing, hvor man bliver svinget ud fra en bro. Vi hoppede ud fra 45 meters højde, og så var man i fritfald i omkring 3 sekunder, hvorefter gyngen tog ved, og man bare svingede fra side til side - hvilket var virkelig sjovt! 

Efter en adrenalinpræget formiddag tog vi op og købte busbilletter til dagen efter, fik noget frokost og slappede lidt af. 

Så om eftermiddagen blev vi hentet til en ny tur, vi havde bestilt, hvor vi skulle ud og gå på hængebroer. Vi troede det var en guidet tur, men det viste det sig ikke at være. Så først blev vi lidt nervøse om at gå rundt i junglen selv (efter vores tidligere hikingtur på vulkanen...) men det viste sig at være den mest børnevenlige sti - så det gik heldigvis helt fint (Og vi fik taget nogle flotte billeder med nogle flotte poses).

En meget nem sti at følge.

"Hov, der er et træ"- posen. 

"En meget flot og spændende udsigt" - posen.

De hængebroer vi gik på - de lå fra 20 meters højde til 40. 

"Jeg er meget casual, men poser stadig" - posen.

Skyerne hang meget lavt, så der var ikke meget udsigt.

Mere regnskov - men stadig flot og fin.

"Der er en Inder-mand som får broen til at gynge" - posen.

Igen mere af regnskoven - den kender vi meget godt nu.

Vi havde ikke mere planlagt den dag, men efter en meget adrenalinfyldt morgen og en ca. 2 timers gåtur på hængebroer om eftermiddagen, gjorde det heller ikke noget. 

Morgen efter stod vi endnu engang tideligt op, for at komme med bussen kl 6 om morgenen... Vi skulle til Puntarenas for at mødes med Karina, den tredje danske pige, som er her, og så videre til Montezuma. Hun bor i Puntarenas, hvor færgen til Montezuma også sejler fra, så det passede perfekt at vi alle tre kunne mødes der. 

Karina og Cathrine nyder varmen (Ja vi havde ca. 36 grader hele turen)

Udsigt over Puntarenas.

Udsigt til Nicauya-halvøen - hvor Montezuma ligger.

Vi ankom til Nicauya, hvor der allerede stod bus klar der kørte til Montezuma. Vi var nogle af de sidste der kom på, og bussen var rimelig proppet, så vi fik ingen siddepladser. Heldigvis var alle vinduer åbne, så det var ikke alt for varmt at stå op. 

Efter en to-timers køretur kom vi til Montezuma og fik tjekket ind på vores hostel. Selvom det var eftermiddag var det staadig sindsyg varmt, så vi skiftede til badetøj og gik ned for at afprøve vandet. 

Nyder stranden.

Og vandet. 

Med flot solnedgang.

Dagen efter gik vi op og så nogle vandfald, hvor man kunne se tre vandfald. Så det gjorde vi fra morgenstunden af, men det var allerede godt varmt. 

På vej ned til vandfaldet. 

Her var der også en pæn sti hele vejen ned.

Udsigt oppefra det ene vandfald (hvor man kunne hoppe ned i vandet)

Det sidste vandfald.

Som vi slet ikke var alene ved. 

Efter en meget varm og flot formiddag tog vi tilbage til hostelet, hvor vi alle fik slappet af og holdt os i skyggen. Om aftenen fik vi så bevæget os ud at spise, inden vi skulle videre den næste dag. 

En fin restaurant - som lå lige ud til vandet. 

Dagen efter tog vi mod Mal Pais og Santa Teresa, to strande som ligger en times kørsel i bus fra Montezuma. 

Karina havde tidligere mødt en dame i bussen, som boede i Santa Teresa, og da det var højsæson og nytår mens vi skulle være der, havde vi ikke kunnet finde noget sted at bo, så hende damen havde været så sød og sige, at vi gerne måtte bo hos hende. 

Så vi tog mod Mal Pais i bus, men stranden lå 15 minutters gang fra bussens stoppested, og der var en anden strand lige nede foran, så vi tog på den istedet. Vi havde fået lov til at stille vores tasker hos et hotel, og så slappede vi af på stranden hele dagen, inden vi tog en bus de sidste 20-30 min. mod Santa Teresa. (Santa Teresa ligger kun 2 km. væk fra den strand, hvor vi befandt os, men med deres infrastruktur herover kan busturene blive meget længere end man lige regner med...) 

Bustur mod Mal Pais (eller Playa Carmen, som vi endte på), med så mange mennesker at Karina måtte sidde med en lille pige på skødet.

Playa Carmen.

Cathrine var glad for at være der.

Karina, som gerne ville ud og prøve at surfe.

Vi blev og så solnedgangen.

Og den var flot.

Om aftenen tog vi så hjem til Maylin, som var kvinden fra bussen, som vi boede hos. Inden vi tog hjem til hende, fandt vi et lille men fint pizzasted, så vi fik noget aftensmad inden vi tog hjem til hende.

Pizzasted, hvor vi fik aftensmad.

Og meget gode pizzaer - lavet i stenovn udenfor.

Vores værelse vi havde hos Maylin.

Så det var dejligt at spare de penge på et hostel og bo hos Maylin, selvom det betød at der ikke var rindende vand og man måtte bade ved at bruge en spand og hælde vand udover sig og at der var mange dyr om natten - også store dyr udenfor, hvor vi vågnede og kunne høre noget kravle hen over taget - vi fandt dog aldrig ud af, hvad det var... 

Så blev det nytårsaftensdag og vi slappede igen bare af på stranden. Da vi havde ligget der det meste af dagen, tog vi tilbage til huset, gjorde os klar til nytårsaften og gik ud og fandt et sted at spise. Efter aftensmaden satte vi os ned på stranden, ligesom mange andre mennesker havde gjort, lige ved siden af et hotel, som havde live-musik. Der var en masse som havde taget fyrværkeri og lanterne med ned på stranden, så vi kunne sidde og se på fyrværkeri som blev fyret ud over havet og lanterne som blev sendt fint op i luften - alt imens det stadig var så varmt at jeg kunne sidde i en trøje og nederdel. 

Så en meget afslappet nytårsaften, hvor Cathrine og jeg 1. januar, med ikke så meget søvn, stod op for (igen) at tage bussen kl. 6 om morgen og komme tilbage til San Jose. 

Cathrine, Karina og mig som var ude at spise den sidste aften i året.

Der kom nogle og lavede ildshow ved siden af restauranten.

Og vi donerede glædeligt lidt penge.

Og til sidst hyggede vi nede på stranden og kom godt ind i det nye år. 

Så endte det med at blive 2016, året, hvor jeg kommer tilbage til Danmark. Indtil videre har det været 4 gode måneder i Costa Rica - og et godt 2015. 

Kys og Kram 

Ida

Mere ferie - mere rejse

Skolen har jo stadig lukket, så derfor har jeg stadig en smule ferie. Elisabeth, som også arbejder på en skole, har derfor også ferie, da skolerne jo holder sommerferie samtidig.
D. 11. december tog jeg derfor bussen op for at besøge hende. Hun bor næsten helt oppe ved grænsen til Nicaragua, så jeg havde en 5 timers bustur nordpå - og ankom hjemme ved hende om aftenen.
Det er en meget lille by hun bor i, som hedder Bijagua, og det er meget anderledes end, hvad jeg er vant til der, hvor jeg bor.
Dagen efter jeg kom tog vi ud og så lidt på byen, så jeg rigtig kunne se, hvor hun boede.

Elisabeth foran sit hus - de bruger ikke rigtig isolering af husene herover, men det her hus bestod kun af trævægge, så tror jeg ikke det bliver mindre isoleret end det.

Naturen i hendes by var virkelig flot - denne her flod ligger lige ved siden af hendes hus.

Også ridder folk rundt på heste på gaden - ikke noget jeg er vant til at se inde i byen...

Efter en lille gåtur i området havde vi købt nogle snacks og så gik vi en tur op til et udsigtspunkt, hvor man skulle kunne se udover Bijagua. 

På vej op til udsigtspunktet. 

Mig og Elisabeth - omringet af den fine natur.

Så ankom vi efter en lille gåtur til udsigtspunktet. 

Vi fandt et sted og sidde og hyggede os med en lille picnic.

Udsigten over Bijagua.

Og Elisabeth er vild med det. 

Om aftenen kørte Elisabeths værtsbror os til en strand i Guanacaste som hedder Playa Hermosa (det betyder flot strand, hvilket det måtte siges også at være) - det tog nogle timer at komme til stranden, så vi ankom sent om aftenen så vi sov i bilen og vågnede op på stranden dagen efter. 

Det var så det vi vågnede op til!

Og vi kunne nyde en morgendukkert i det allerede varme vand.

Og bare slappe af på stranden. 

Om eftermiddagen kørte vi tilbage til Bijagua, men på vejen stoppede vi ved en lille gård, som Elisabeths familie ejer. Hendes værtsbror skulle lige ordne nogle ting, så i mellemtiden kunne vi lige gå en lille tur, op til endnu et udsigtspunkt, og se endnu mere af den flotte natur. 

Så kørte vi helt hjem til Elisabeth og fik sovet dejligt. 

Dagen efter slappede vi lidt af, og så skulle de have en hængebro over en flod, som Elisabeth ville vise mig. Så vi gik en tur ned mod broen, da vi går forbi et hus på vejen. Her kommer der tre meget agressive hunde løbende ud og omringer os... De er dog mest ved Elisabeth, og da vi kommer forbi huset lader de os heldigvis være. Men det viser sig at den ene af hundene har bidt Elisabeth, så hun har tre meget flotte bidemærker i sit ben... Heldigvis gik der to cubanere foran os, og de er søde at gå med os tilbage, for at hjælpe med at skræmme hundene væk - og de var der heldigvis heller ikke på tilbagevejen. Hun havde heldigvis sin rabbies-vaccinacion for klinikken i byen var lukket... 

Inden det gik galt nåede vi at se Tucaner.

Vi gik også forbi en fin flod

Som man lige stå i og mærke vandet.

Elisabeths fik renset sit ben da vi kom tilbage og bundet det ind - og så gjorde det ikke ondt. Så om aftenen var der "Festival de las luz" (lys festival) i byen ved siden af, som vi tog hen for at se. De holder den "rigtige" festival i San Jose, men der bliver også holdt mindre festivaller rundt omkring i landet. 

Det er en masse fra lokalsamfundet som optræder med forskellige ting i en parade, så der var både musik og dans som blev vist frem.

Morgenen efter brugte vi på klinikken i byen, for at få tjekket at Elisabeths ben havde det fint - det havde det heldigvis og hun skulle bare rense sårene. 

Så om eftermiddagen tog vi bussen til Cañas, som er en større by en times kørsel væk. Her fik vi handlet lidt ind til julegaver, nu når det snart er jul! 

Vi fandt også en flot kirke, som de havde liggende i byen. 

Den sidste dag jeg havde hos Elisabeth, hjalp vi hendes familie med at lave tamales. Det er det som de primært spiser til jul - det er en slags dej fyldt med kød og grønsager, som er viklet ind i palmeblade. 

Først skulle vi rense palmebladene.

De havde sat alt ud i baghaven, så der var bare klar til at lave tamales.

Der var julefrokost hos vores organisation fredag aften, så vi tog bussen tilbage til San Jose. Vi havde hele fredag i San Jose inden vi skulle til julefrokost om aftenen, så vi brugte tiden på at få set den nye Star Wars film. 

Om aftenen tog vi så til julefrokost og mødtes med de andre frivillige, som også var kommet. 

Jeg havde aftalt med Cathrine at vi skulle på tur fra lørdag, da hun først havde fået ferie dagen før. Så vi tog, med tømmermænd, bussen til La Fortuna i San Carlos, hvor vi havde booket et hostel. Det viste sig at være et 5-stjernet hostel med pool! Så det kunne vi ikke klage over jo. 

Om eftermiddagen tog vi ned for at bade i de termiske kilder, som de har fra vulkanen Arenal. Det var også her jeg var med min værtsfamilie tidligere, så jeg kendte allerede området lidt. Cathrine havde dog aldrig været der før. 

Modsat da jeg var der med min værtsfamilie, og hotellet selv havde de varme kilder, tog vi hen og besøgte de naturlige, som også var gratis (hæh). 

Her kunne vi så sidde og slappe af i det varme vand. 

Dagen efter havde vi ved hostelet bestilt en tur til Rio Celeste. Det er en flod som er blandet med noget svovl der kommer fra vulkanen og derfor skulle have en helt fantastisk blå farve. Denne farve går dog lidt væk når det regner - og selvfølgelig regnede det da vi var der... Vi havde en meget entusiastisk guide med, som var helt vild med at fortælle og sige: "Bare vent! Det vil vi lære meget mere om senere". Så vi havde guiden med rundt og han viste os alle de ting man skulle se i nationalparken og forklarede en masse - så vi alle kunne blive det klogere. 

Så kom vi til Rio Celeste Nationalpark

Vores guide - som var meget oppe at køre over dette træ. 

Over 200 trin ned til et meget flot vandfald.

På vej ned til vandfaldet. 

Hvis det ikke regnede skulle vandfaldet have været endnu mere blåt.

Rio Celeste - som pga. regn var mere grøn end blå.

Det var her, hvor svolvet kommer ud fra vulkanen og ud i vandet - der lugtede ikke godt.

Vi skulle også krydse nogle hængebroer - de kunne dog kun holde til en person af gangen.

Vi så også en meget stor slange - vores guide var meget glad, for man så dem normalt slet ikke i den størrelse.

Vi kom hjem og slappede af efter en hel dagstur afsted i nationalparken. 

Vi havde snakket med et tysk par, som også var med på Rio Celeste-turen om at tage op og hike en vulkan dagen efter. En hollænder fra mig og Cathrines værelse havde selv gjort det på omkring 3 timer, og han fortalte os, hvor vi kunne starte henne og hike op til en vulkan, som ikke var aktiv men havde en sø på toppen som vi kunne bade i. Så vi aftalte med det tyske par at dele en taxa og tage derop sammen. De ville gerne i hot springs om eftermiddagen og vi ville gerne gå på hængebroer i trætoppene, så det passede godt med at vi kunne gøre det hver for sig om eftermiddagen. 

Da vi kom til begyndelsen af turen fik vi at vide, at det nok ville tage omkring 2 1/2 time at gå turen - og hollænderen havde gjort det på tre, så vi regnede med noget i den stil. 

5 timer senere nåede vi toppen. Klokken var blevet fire om eftermiddagen og vi vidste det ville blive mørkt omkring kl 6. Så vi droppede at bade i søen og fik bare skyllet lidt mudder af, og fortsatte turen nedaf. På vejen ned gik tyskerne lidt foran og inden vi vidste det kunne vi hverken høre eller se dem længere og vi var alene i junglen. 

Klokken var pludselig blevet seks - vi havde kun taget en flaske vand med og lidt snacks - da det jo skulle være en lille formiddagstur og stod nu i mærket ude i junglen. 

Da det var blevet så mørkt at vi nærmest ikke kunne se vores egne fødder så vi, at der heldigvis var signal på Cathrines telefon (jeg havde selvfølgelig glemt at tage min med...). Vi ringede til hotellet og fortalte dem at vi stod midt i junglen på en vulkan i mørke - så blev der sat alle kræfter ind på at finde os. Bryan fra hotellet ringede til politiet og de startede et rescue-team som skulle prøve at finde os. Vi havde en lommelygte på telefonen og bevægede og langsomt nedad. Heldigvis ramte vi et udsigtspunkt, som både havde skilte og et lille skur, hvor vi kunne sidde i ly for regnen. Her sad vi så de næste tre timer, mens vi snakkede, sms'ede og whatsappede med både politiet, brandmændene og Bryan fra vores hotel. 

Politiet havde ringet rundt til alle hoteller med den beskrivelse vi havde givet dem, og endelig var der et hotel, som vidste, hvor vi befandt os. 

Så efter tre timer blev vi mødt af folk fra hotellet og politiet, som var taget ud for at finde os. Vi blev kørt med udrykning tilbage til hotellet efterfulgt af en Røde Kors ambulance, som skulle tjekke om vi havde det fint. Det havde vi - vi bare bare trætte, sultne og kolde. 

Vi blev mødt af de tyske par som kom løbende ud og Bryan fra hotellet som havde fulgt med i det hele også. Så fik vi et varmt bad og noget mad og gik meget trætte i seng - efter en oplevelsesrig dag, der ikke lige endte som vi havde regnet med... 

Igen skulle vi over hængebroer - denne gang kunne den dog holde til alle personer på en gang.

I starten havde vi et flot stort trail - det fortsatte ikke...

Et MEGET stort træ, som vi fandt.

Vi skulle gå noget af vejen på lavasten, efter et vulkanudbrud i '92.

Vi skulle også krydse flere floder - her havde de heldigvis lagt sten ud for at hjælpe med at krydse.

Nogle af stederne var floderne tomme - så det gjorde det lidt lettere at krydse.

Det var meget skyet og regnede hele dagen - så vi havde desværre ikke så god en udsigt.

Dagen efter vores vulkan-eventyr fik vi sagt farvel til Bryan og tak for hjælpen, og tog bussen hjem for at holde jul hos vores værtsfamilier. 

Nu har vi så lært vigtigheden i, at tage på hikingtur med en guide... 

Kys og Kram 

Ida