Jaco-strand!

Så har det været weekenden - og den blev tilbragt godt på Jaco-stranden hele weekenden. Min gamle værtsfamilie har et hus ved stranden, så de tog mig og Cathrine med på tur, så vi kunne få set vores første costa ricanske strand. Og det var vi glade for.
Vejret i San Jose (og nu Barva) er ikke noget at klage over - men man kan godt bruge et par lange bukser og en jakke engang imellem. Når man kommer ud til kysten er det noget helt helt andet. Der sidder man i intet tøj, med to vifter igang på samme tid og sveder. Så det kommer nok som ingen overraskelse - at jeg har formået at få et flot og forbrændt hud.
Vi ankom fredag aften ved en halv otte tiden, så solen var desværre gået ned og vi måtte vente til lørdag aften med at se solnedgang. Vi gik derimod en tur i byen og fik noget at spise. Så fik vi vores første møde med stillehavet (et hav som ikke engangen rør Europa!) - og selvom solen var gået ned for flere timer siden var havet stadig varmt - jeg var glad.
Lørdag morgen stod vi tideligt op - for Cathrine og jeg ville gerne lære (eller prøve på at lære) at surfe, og bølgerne skulle være lavest om morgenen. Da vi havde Poncho (min tidligere værtsbror) med, som vidste hvordan man surfede, sparede vi lige pengene på en surferinstruktør og behøvede derfor kun at leje vores egne surfboard.
Selvom bølgerne ikke skulle være så store, blev jeg alligevel kastet rundt i bølgerne, og var måske ikke den bedste surfer der findes. Jeg kom ikke op og stå på brættet, men jeg formåede da at holde mig liggende på brættet, mens jeg blev båret af en (efter min egen mening) rimelig stor bølge - så jeg var stolt. Cathrine var derimod meget tættere på at komme op og stå end mig (selvom hun heller ikke helt formåede det).

Jaco - som vi boede ned til

Ja, herover er der faktiske palmer på stranden

Efter en hård morgen slappede vi bare af de næste par timer, og prøvede at holde os for meget ude af solen. Selvom jeg selvfølgelig har formået at blive forbrændt alligevel... 

Vi tog ud og spiste frokost og slappede bare af det meste af dagen. 

Om aftenen gik vi ned og sad på stranden, og fik set solnedgangen ud over havet. Og den var flot. 

Så fin en solnedgang over havet (også selvom folk meget gerne ville gå ind foran mine billeder...)

Efter solen var gået ned, fandt Cathrine og jeg en bar og fik en drink og nød den (meget varme) aften. 

Søndag tog vi mad med og tog hen til en anden strand, som hed Playa Hermosa. Bølgerne her var større og strømmen var lidt stærkere, men stranden lå lidt mere isoleret. Jaco var nemlig meget præget at kæmpe hoteller, som lå helt ned til vandet, men ved Playa Hermosa, kunne man ikke se et eneste hotel på den lange strækning. Vi fik spist lidt mad, svømmet det man kunne i havet og nydt solen inden vi tog tilbage til huset og derefter tilbage til San Jose. 

Playa Hermosa, som er meget mere øde end Jaco (så jeg kan få billeder uden mennesker) 

På vejen hjem stoppede vi lige ved en flod, hvor man kunne se alligatorer. Jeg tænkte først, at vi skulle være heldige at se en, men det viste sig at der bare var fyldt med dem - tror vi kunne tælle op til 23 alligatorer. Vi fik også fortalt en historie om en mand, som havde været meget fuld og synes han skulle ned og bade i floden... Det var så endt med at det eneste de havde fundet var hans hoved... Så jeg tror godt jeg ved nu, hvor jeg ikke skal bade henne. 

Bare en lille del af de alligatorer som svømmede rundt i floden....

Nu er en ny uge startet, og jeg skulle gerne høre fra min koordinator angående, hvornår det er muligt at starte mit projekt - og så håber jeg meget på at få lov at starte i løbet af denne uge. 

Kys og Kram 

Ida

Fødselsdag og uafhængighed

De sidste små to uger har vi haft spansk klasser - jeg har haft eftermiddagsklassen fra kl 13.30 -17.30 så det betød at jeg fik sover lidt og slappet af om morgenen og brugte de sidste af dagen på spansk timer.
Vi prøvede dog at udnytte vores morgener og sammen med en tysk pige, Caro og en østrigsk pige, Elisabeth, prøvede vi at komme ud og se en sommerfuglehave, som skulle ligge i San Jose. Det viste sig dog at være et større projekt end vi først troede, og vi endte med aldrig at finde sommerfuglehaven - for så var det blevet tid til vores spansktime. Men det endte da med at vi fik set lidt af San Jose by og nogle områder vi ikke havde befundet os i tidligere.

Gadebilleder af San Jose: 

Efter en masse dage fyldt med spansk, havde vi vores sidste spansktime i lørdags (d.12/9) - efter timen havde vi en internationalmiddag, hvor man kunne have medbragt noget mad hjemmefra ens eget land som en repræsentation af landet. Vi var måske ikke så godt repræsenteret af os danskere, men vi havde da fået nogle danske småkager og remulade på bordet - så det vigtigste var nok dækket ind. 

Efter middagen blev vi kørt op til en bar i bjergene, hvor vi holdt vores afskedsfest inden alle os frivillige skulle splittes ud i hele Costa Rica og starte på vores projekter. 

Søndag fik jeg slappet af ovenpå gårsdagens bytur - om aftenen var jeg dog ude og spise med Cathrine, en af de andre danske frivillige, får at fejre min kommende fødselsdag. Jeg fik fine armbånd og chokolade af Cathrine og Karina, de to andre danske piger her, som havde været så søde at købe en fødselsdagsgave til mig. Karina var dog flyttet til sit nye projekt så hun kunne ikke være med til fejring, men Cathrine tog med tilbage til min værtsfamilie, som havde købt en fin kage. Så søndag aften (eller på min faktiske fødselsdag i Danmark) fik jeg spansk fødselsdagssang og kage. 

Meget fin (og stor) kage som de havde købt til mig

SÅ BLEV DET MIN RIGTIGE FØDSELSDAG - 20 år - min 2. runde fødselsdag - den første på andet end dansk jord. 

Jeg var jo så heldig at d. 15. september i Costa Rica er deres uafhængighedsdag, men da nyheden om uafhængigheden allerede ramte Costa Rica d. 14, fejrer de faktisk deres uafhængighed i 2 dage (måske bare som en grund til at feste en ekstra dag...). Derfor blev jeg vækket med parade lige ude foran døren om morgenen på min fødselsdag. 

Alle skolerne laver en parade dagen før uafhængighedsdagen

Min fødselsdag var også dagen, hvor jeg skulle flytte over til min nye og permanente værtsfamilie. Men da min nye værtsmor først kom hjem om formiddagen, kunne jeg nå ud og have en fødselsdagsfrokost, med min nu, gamle værtsfamilie. Efter frokosten fik jeg puttet alle mine ting i bilen og blev kørt af min værtsmor mod Barva, Herredia, som er der jeg skal bo resten af året. 

Min gamle værtsmors familie bor nemlig i Herredia og hver mandag tager hun til malertimer sammen med sin familie, så hun skulle alligevel den vej. Inden jeg blev sat af ved min nye værtsfamilie, kunne jeg da lige nå at være med til at male lidt - det var min gamle værtsmors kusines hus, som vi befandt os i, og det viste sig at kusinens søn også havde fødselsdag samme dag som mig. Så jeg kunne da lige få endnu en fødselsdagssang med på vejen. 

Malertime

Så  var der mere sang og mere kage

D. 14 fejrer de også uafhængigheden med lys, d. 14 september i Costa Rica kaldes derfor også dia de la luz (lysets dag) - dette fejres ved at alle mødes med små lanterner, som de selv har lavet og der holdes taler og synges sange. Det skulle jeg da også lige nå at se, inden vi tog videre til den nye værtsfamilie, så da vi var færdige med at male, begav vi os ned til parken i byen Herredia, for at se alle lanternerne. 

Efter vi havde hørt lidt taler og sange, måtte vi hellere tage imod den nye værtsfamilie. De bor i Barva, som er en lille by uden for Herredia. Herredia ligger også i den centrale dal, ligesom San Jose, så 40 minutters transport ca, og så kan jeg befinde mig i San Jose. 

Min nye værtsfamilie er en enlig mor med to døtre, hvor den ene skal afsted til England i 2016 med samme organisation som mig. Det er den yngste der skal afsted og hun er 25 - så det er allesammen voksne børn. Moren har også en søn, som selv har et barn, så han bor ikke hjemme mere. Det virker dog til at de allesammen opholder her sig ret tit, og selv faren som ikke bor her mere, har næsten været på besøg hver dag. 

Da vi kom om aftenen, fik jeg aftensmad og så viste det sig, at de også havde købt en kage og en lille gave. Jeg fik en trøje, hvorpå der står "Pura Vida", som er costa ricansk slang, som de bruger meget herover. Egentlig betyder det bare "slap af, tag det roligt." 

Mere kage - tror jeg fik dækket mit behov for kage godt den dag.

Det var så slutningen på min fødselsdag - men fejringen stoppede ikke der jo! Dagen efter var det officielt uafhængighedsdagen for Costa Rica og det skulle fejres - med en endnu større parade! 

Cathrine bor sammen med en anden frivillig fra Tyskland, og de skulle sammen med deres værtsfamilie op og se parade og hygge på en restaurant som familien ejer. Den tyske frivillige, Fritze, havde inviteret en anden tysk frivillig, Emily, med op og se parade og så blev jeg også inviteret med. 

Vi kørte kl. 9 om morgenen til Bélen, som er en anden lille by i området Santa Ana, hvor værtsfamiliens restaurant lå. 

Først så vi paraden da vi kom derop, som var startet halv ni, men den sluttede først kl 11 så vi kunne sagtens nå at se masser af parade (dette var en af de mindste parader der var...). Efter paraden tog vi med tilbage til familiens restaurant og fik noget frokost og nogle drinks. 

Billeder af paraden: 

Mojito kl. 11 om morgenen - det er sådan man fejrer nationaldag

Mit projekt starter først i næste uge, da skolen har ferie nu, så nu har jeg lige nogle dage til at komme på plads inden jeg skal starte i næste uge. 

- En nu 20-årig Ida

Salsarytmer, vulkaner og den vilde jungle

Nu har jeg haft min anden weekend i Costa Rica - og har allerede fået set en masse.
Vi er blevet delt op på spanskhold, og jeg er kommet på eftermiddagsholdet. Det vil sige at jeg har fri indtil 13.30 om eftermiddagen, hvor jeg så skal have fire timers spansk.
Efter vi havde fået vores hold at vide, tog os der var kommet på eftermiddagsholdet ud og fik købt et costa ricansk sim-kort. Det var virkelig rart for nu kan jeg selv skrive eller ringe til min værtsfamilie, hvis jeg bliver forsinket og kommer senere hjem end de havde regnet med.
Fredag tog vi på latin-club - vi havde haft en enkelt dansetime onsdag, hvor vi havde lært grundtrinene til salsa - så det skulle vi da lige ud og øve.
Cathrine, en anden dansk pige, bor et stykke udenfor byen, så derfor sov hun ved mig efter vi havde været på latin-club. Vi havde tænkt at vi gerne ville have en afslappet dag lørdag, hvor vi måske skulle se nogle museer inde i San Jose. Det endte dog ikke sådan. Min værtsmor synes, at vi skulle da på tur op og se en vulkan. Ingen af os havde set vulkaner før, så det blev vi næsten nødt til at takke ja til og de tog mig og Cathrine med på tur.
Vi kørte op i 3.400 meters højde ca., hvor vulkanen befandt sig. Vi havde fået at vide at vi skulle tage jakke og langebukser på, da det ville være koldt (de har dog lidt en anden opfattelse af, hvad der er koldt herover, men vi tog lidt mistroisk de lange bukser og jakken på). Det viste sig dog, at det faktisk var rimelig køligt - og så kunne man helt huske igen, hvordan efterårsvejret i Danmark føles.

Mig som målestok, så man kan se hvor stort området er.

Krateret af vulkanen Irazu - den sov lige nu så den var ikke så farlig

Udsigt over vulkanen 

Alt sandet var sort, fordi det var gammle rester af lava og magma

Mig og mine værtsforældre - set fra venstre: 

Toni, mig og José

Udsigt på vej ned af bjerget over byen Cartago

Efter vi havde været ved vulkanen, tog vi ud og spiste frokost. Vi tog på en restaurant ejet af en tidligere præst, Fader Minor. Han er vist en mini-kendis her i Costa Rica. Han har tidligere arbejdet som præst, hvor han svindlede med folk og tog deres penge, som skulle gå til kirken. (Han kom vist også til at røre en lille smule ved de små børn...) En journalist opdagede, hvad han havde gang i, og ville afsløre ham - derfor prøvede Fader Minor at få journalisten dræbt. Det lykkes dog ikke og Fader Minor endte i fængsel (for svindel - ikke mordforsøget). Nu er han ude af fængslet og ejer en restaurant, som vi spiste på. De havde gode bøffer. 

Efter frokosten ville mine værtsforældre, som er meget religiøse, gerne i kirke. Så fik vi lov til at tage med i kirken. Istedet for at være med til messen, viste min værtsmor os rundt i et lille museum under kirken. Hvis man havde nogle problemer eller havde oplevet et mirakel, kunne man købe en ting, give den til kirken og på den måde bede til Jomfru Maria om hjælp. Min værtsmor synes da lige at vi skulle have en lille ting og give til Jomfru Maria. Hun købte derfor et lille sølv vedhæng med et par lunger til Cathrine (da hun har astma) og et vedhæng med hele kroppen til mig (da der ikke umiddelbart var noget galt med mig.. hvilket faktisk lidt er et problem når man skal bede). Så kunne vi forære dem til kirken og Jomfru Maria. Vi prøvede også at drikke noget specielt vand fra kirken, som skulle være helligt og helbredende. Så jeg skulle gerne være meget rask nu. 

Derefter satte vi Cahtrine af ved bussen og tog hjem. 

Jeg skulle tideligt op søndag, da vi kunne komme på hiking-tur med ACI (som er den organisation jeg er hos). Vi skulle ind og vandre i regnskoven og ud og bade i en flod.

Udsigt fra udsigtspunkt inden vi tog helt op på bjerget

Dansker-selfie! 

Karina, Cathrine og mig

Det regnede VIRKELIG meget. Vi var i regnskoven - bogstavelig talt.

Her er indgangen til vores videre vandretur

Mig og Karina i vores flotte regnjakker

Floden som vi badede i. Den var desværre ret kold....

Glade efter at have været ude og bade

Efter vi havde svømmet i floden tog vi trætte og tilfredse tilbage til San Jose. Nu har vi kun en uge tilbage, inden vi allesammen skal spredes og ud på vores projekter. 

- Ida

Syngende børn og fine fødder

Idag (onsdag d. 2/9) har jeg været i Costa Rica i en uge. Vores orientering har ændret sig, og fra nu af skal vi bare have spansktimer de næste to uger. Derfor havde vi idag en spansktest, som skulle sætte vores niveau til de kommende klasser - det foregik ved en samtale med en spansklærer, som prøvede at snakke med dig og få dig til at forklare hvad der foregik på forskellige billeder. Imorgen vil vi så få at vide, hvilket hold vi kommer til at være på.

I mandags var vi ude og besøge et af de projekter, som nogle af de frivillige skal arbejde på. Det var en skole, hvor de havde et kor. Koret havde derfor forberedt nogle sang og danse, og synes også at vi skulle hives op og være med til at danse.

Alle er oppe og danse - og børnene lærte os nogle flotte trin

Koret optræder for os med nogle spanske sange - og ABBAs "Dancing Queen", så vi alle kunne synge med.

Lidt akavet billede af mig, der måtte have et billede af pigerne i deres fine skørter.

De sidste par dage har min værtsbror Poncho ikke været hjemme, så derfor har jeg fået lov til at prøve at være "enebarn". Derfor synes mine værtsforældre at vi skulle tage i biografen igår. Jeg blev pænt hentet, da vores orientering var slut og så tog vi ud og spiste nogle burgere og derefter i biografen for at se "De fantastiske 4" (Den kan ikke ligefrem anbefales, men det fungerede godt som en anden måde, hvorpå jeg kunne lære lidt spansk). 

Idag havde vi så spansktest allesammen, men man behøvede kun være der for ens egen test. Derfor tog jeg sammen med en anden dansk pige, Cathrine, ud og brugte vores tid på at få lavet negle og fødder - så de kunne blive pæne efter en hård første uge i Costa Rica. 

Det startede med at vi gerne bare ville have lavet vores negle - det endte med 3 1/2 time og massage af hænder, fødder og ryg, scrub af arme og fødder, en fodmaske og manicure og pedicure for 46.000 colones (hvilket svarer til ca. 500-600 kr.) og en masse spanskundervisning af de damerne som gjorde os fine. 

Cathrine som får gjort sine fødder rene og pæne

Mig med en dame som ordner mine fødder og en anden til mine negle (LÆKKERT)

Imorgen begynder vores første spansktime, som vi skal have den næste to uger, og så skal vi også ud og have købt SIM-kort så jeg endelig kan få mig et costa ricansk nummer. 

Kys og Kram 

Ida